Jul er lys

Jul er lys 


Jesus er julens højdepunkt. Han er den nyfødte konge, den nyfødte frelser. Måske ligner et spædbarn i en krybbe ikke en konge, men når vi fejrer Jesus som frelseren, er det jo for hans senere bedrift på korset i påsken, hvor han døde og opstod igen. I julen fejrer vi, at han blev menneske. Ja, faktisk at Gud blev menneske. At Gud lod sig føde på jord. Blive en af os og føle og mærke smerten, som mennesker kan. I julen giver vi hinanden gaver og hygger og tænder lys. Jesus siger selv, at Han er lyset. Lyset der er kommet til verden for at lyse i mørket. Lyse der hvor der ingen håb er. I denne tid er der rigeligt brug for både lys og håb. Vi hører dagligt om krig og ufred. Må lyset fra Jesus skinne og give håb til alle på jord i denne tid. Vi må også bede om fred i Israel, hvor det hele startede. Må der også blive jul der, så de kan fejre højtid og mindes julens glade budskab.


Med disse ord ønsker jeg alle en glædelig og velsignet jul og et godt nytår.